Forestil dig duften af nystegt bacon, der snor sig gennem morgenluften på campingpladsen – eller den perfekte wokflamme, der brager løs hjemme i køkkenet. Gasblus er elsket for deres lynhurtige respons og præcise varme, men er det egentlig det samme udstyr, vi skruer op for, når vi er indenfor, som når vi laver mad under åben himmel? Spoiler: Det er det ikke!

Forskellen mellem et indendørs gaskogeplade-blus og et udendørs camping- eller udekøkkenblus handler ikke kun om, hvor du stiller apparatet. Det er et spørgsmål om sikkerhedskrav, gasarter, materialer og – ikke mindst – hvilke forsikringspapirer der virkelig dækker, hvis noget går galt. Alligevel ser vi hvert år utallige eksempler på, at grill-sideburners rykkes indenfor på en regnvejrsdag, eller at en klassisk kogeplade forsøges koblet på en løs flaske gas.

I denne guide zoomer vi ind på de vigtigste forskelle, så du kan træffe det rigtige valg – hvad enten du er ved at opgradere køkkenøen, drømmer om et lækkert udekøkken eller pakker vognen til sommerens festivaler. Vi lover dig aha-oplevelser om:

• Sikkerhed, lovkrav og forsikring, du ikke må ignorere
• Gasarter, tryk og tilslutninger, som afgør, om flammen overhovedet tænder
• Materialer og konstruktion, der skal stå imod fedtet – eller regnen
• Placering, ventilation og indretning, der sikrer både funktion og æstetik

Så spænd forklædet – uanset om det er i køkkenet eller på terrassen – og lad os dykke ned i spørgsmålet: Er der forskel på gasblus til indendørs og udendørs brug?

Hvad menes med indendørs vs. udendørs gasblus?

Før vi dykker ned i tekniske detaljer og sikkerhedskrav, er det vigtigt at slå fast, hvad vi taler om, når vi siger “indendørs” kontra “udendørs” gasblus.

Indendørs gasblus – Kogeplader og komfurer

• Formål: Daglig madlavning i et kontrolleret køkkenmiljø med emhætte, faste bordplader og nærliggende skabe.
• Miljø: Konstant rumtemperatur, minimalt udsat for fugt, regn og vind.
• Brugssituationer: Familielivet, hobby-gastronomi, præcis temperaturstyring til alt fra langsom simren til lyn-​​wok.
• Tilslutning: Ofte fast naturgasinstallation, men også konverterbare modeller til flaskegas.

Udendørs gasblus – Camping, udekøkkener & grill-sideburners

• Formål: Madlavning under åben himmel, på terrassen eller på tur, hvor mobilitet og robusthed vejer tungere end millimeterpræcis temperaturkontrol.
• Miljø: Udsat for regn, vind, støv og store temperaturudsving; skal derfor være korrosions- og vejrbestandigt.
• Brugssituationer: Hurtige måltider på camping, sommerfest i haven, supplerende blus ved grillen eller som del af modulært udekøkken.
• Tilslutning: Næsten altid flaskegas (propan/butan) med transportabel regulator og slange.

Hurtigt overblik over de primære forskelle

Parameter	Indendørs	Udendørs
Designfokus	Æstetisk integreret, let at rengøre, kompatibel med køkkenelementer	Robust, stænktæt, vindbeskyttet flamme
Gasart & tryk	Typisk naturgas (20-25 mbar) eller tilpasset LPG	Flaskegas (28-37 mbar) – skal fungere i kulde og blæst
Sikkerhed	Flammevagt, automatiske tændsikringer, krav om ventilation	Mere simpel tænding, men skal bruges i fri luft; ingen kulilte­opbygning
Mobilitet	Fastmonteret	Transportabel eller semi-fast (ude­køkken­modul)

Har du et interiørhjerte, der banker for både stil og funktion, kan du hente inspiration til farver, materialer og lækre køkken­overflader hos Det nyeste indenfor boligmode | Trends, Stil & Tips – og så vende tilbage hertil for den gas­faglige dybde.

Sammenfattet: Indendørs gasblus er bygget til komfort, præcision og daglig drift i et lukket rum, mens udendørs modeller prioriterer mobilitet, holdbarhed og sikker drift under åben himmel. Resten af artiklen zoomer ind på, hvorfor disse forskelle kræver forskellige sikkerhedsstandarder, materialer og installationsmåder.

Sikkerhed, lovkrav og godkendelser: Hvad siger reglerne?

Alle gasapparater, der sælges i Danmark, skal bære CE-mærket. Mærket er din dokumentation for, at produktet lever op til EU’s Gasapparat-forordning og er testet for sikkerhed, energieffektivitet og forbrugerbeskyttelse.

Standarder: En 30 vs. En 521

• EN 30 dækker stationære husholdningsapparater – altså de gaskogeplader og komfurer, der fastmonteres i det indendørs køkken.
• EN 521 gælder transportable apparater som campingblus, bordgrill og sideburners til udekøkkener.

Forskellen er ikke kun formalitet. EN 30 kræver eksempelvis, at apparatet er konstrueret til permanent tilslutning, har højere krav til materialekvalitet og er testet for kontinuerlig brug i lukkede rum. EN 521 stiller i stedet krav om lav vægt, bærbarhed og en flamme, der kan tåle vindpåvirkning – men ikke om kuliltesensorer eller tilstrækkelig forbrænding ved ringe ventilation. Derfor må et udendørsblus godkendt under EN 521 ikke flytte ind på køkkenbordet, selv om dysen passer til naturgas eller flaskegas.

Nøglesikringer: Flammevagt, termosikring og tændsikring

1. Flammevagt (termisk sikring) – slukker automatisk for gasstrømmen, hvis flammen går ud. Krævet på alle indendørs apparater; ofte fravalgt på billige campingblus.
2. Tændsikring – forhindrer utilsigtet antændelse ved at afbryde gasflowet, medmindre tænding sker inden for få sekunder efter gasudslip.
3. Kuliltesensor – findes på visse lukkede terrassevarmere, men ikke på standard udendørs kogeblus. Uden tilstrækkelig sensorik og ventilation stiger CO-niveauerne hurtigt til farlige koncentrationer indendørs.

Ventilation & co-krav: Derfor er “ude” og “inde” ikke det samme

Ved fuld effekt kan et tre-blus campingapparat producere op til 120 g kulilte i timen – langt over Arbejdstilsynets grænseværdi for opholdsrum. Indendørs komfurer designet efter EN 30 genererer markant mindre CO pr. kW, og kravene til din emhættes udsugningskapacitet indgår i risikovurderingen.

Kort sagt: Et udendørs blus antager fri passage af frisk luft hele vejen rundt om apparatet. Skruer du teltlugen eller terrassedøren i, ryger sikkerhedsregnestykket.

Forsikring, garanti og erstatningsansvar

Forkert anvendelse – f.eks. at bruge et EN 521-blus i køkkenet – kan resultere i, at producentgarantien bortfalder. Kommer der brandskade eller forgiftning, vil dit forsikringsselskab typisk undersøge, om apparatet er benyttet i overensstemmelse med manual og CE-klassificering. Er det ikke tilfældet, kan du stå uden dækning.

Det samme gælder ændring af dyser eller regulatorer, som ikke er autoriseret af leverandøren. De fleste fabriksgarantier kræver, at en gasautoriseret installatør udfører konvertering fra naturgas til flaskegas eller omvendt.

Tip: Kombinér æstetik & sikkerhed

Mange boligejere lader sig inspirere af aktuelle boligtrends – se fx artiklen om regnbede i danske forstæder – men når det gælder gasblus, bør sikkerhedskrav veje tungere end det visuelle udtryk. Vælg altid et apparat, der er certificeret til det miljø, det skal stå i, og sørg for korrekt installation og ventilation, før du tænker på farvevalg og matchende armaturer.

Gasarter, tryk og tilslutning: Naturgas vs. flaskegas i praksis

I praksis møder du to forskellige gasarter, der hver stiller krav til udstyr, tryk og tilslutning:

1. Naturgas (metan) – kommer via rørnettet i visse områder af landet.
2. Flaskegas/LPG (Liquefied Petroleum Gas) – propan, butan eller en blanding i genopfyldelige stål- eller kompositflasker.

Trykforhold & regulatorer

• Naturgas: Leveres ved lavt tryk (20-25 mbar). Kogepladen har indbyggede dyser, der passer nøjagtigt til dette tryk og gaskvaliteten H eller L (afhænger af landsdel).
• Propan/butan: Skal altid gennem en klik- eller klemregulator. Standardtrykket til husholdningsapparater er 30 mbar i Danmark (28-30 mbar for butan, 30-37 mbar for propan afhængigt af producentens krav).

Reglen er simpel: Tryk og gastype skal matche dysestørrelse og brænderdesign – ellers bliver flammen uren, effekten forkert og sikkerheden kompromitteret.

Dyser & konverteringssæt

Mange moderne gasblus kan omdysers fra den ene gasart til den anden:

• Ved konvertering fra naturgas til LPG udskiftes små messingdyser (jets), der sidder i brænderhalsen, til en mindre diameter pga. LPG’s højere energi pr. volumen.
• Der følger ofte konverteringssæt med nye kogeplader; ellers kan de bestilles som reservedel med model- og serienummer.
• Vær opmærksom på, at gasventilerne nogle gange også skal justeres (simrer- og max-position) – det bør udføres af en autoriseret gasinstallatør.

Slanger, koblinger & levetid

• Godkendt gasslange: Se efter DS/EN 16436-1 mærkning, orange farve og produktionsår.
• Maks. længde indendørs: 1,5 m til stationære apparater. Længere slange kræver fast rørføring.
• Holdbarhed: Producenter anbefaler udskiftning hvert 5. år – tjek datoen præget i slangen.
• Koblinger: Brug kun originale omløbere/pakninger eller lynkoblinger med O-ring i gummiblanding, der tåler LPG’s opløsningsmidler.

Temperatur & ydelse – Hvorfor propan vinder om vinteren

Gasart	Fordampnings­temp.	Følger i praksis
Butan	≈ -0,5 °C	Taber tryk når udetemperaturen nærmer sig frysepunktet – flammen bliver svag, eller blusset går ud.
Propan	≈ -42 °C	Bevarer tryk langt under dansk vintertemperatur – giver stabil effekt hele året.

Til camping, båd eller udekøkken anbefales derfor propan i stedet for ren butan, hvis du vil lave mad i den kølige sæson.

Opsummering i praksis

• Vælg apparat efter den gas, du har adgang til – eller sikre dig, at omdysning er mulig.
• Sørg altid for korrekt tryk via godkendt regulator og slange, og hold øje med udløbsdatoer.
• Planlæg placering af gasflasken: stående, ventileret og aldrig i lukkede rum uden frisk luft.
• Bruger du butan i kolde måneder? Skift til propan eller blandingsgas for fuld brænder­effekt.

Når gasart, tryk og tilslutning spiller sammen, får du maksimal varme, flot blå flamme og – vigtigst – sikker madlavning både inde og ude.

Materialer, konstruktion og ydeevne: Bygget til miljøet

Når du vælger gasblus – uanset om de skal bo i et indendørs køkken eller i et robust udekøkken – bør du kigge lige så meget på materialer, konstruktion og ydeevne, som du kigger på pris og design. Her får du en hurtig, men grundig gennemgang af de vigtigste forskelle.

Materialevalg og finish

1. Rustfrit stål (AISI 304/316)
   Indendørs: Klassisk look, let at polere, modstår pletter fra mad og syrer.
   Udendørs: Vælg helst AISI 316 (marinekvalitet) med ekstra molybdæn – det tåler salt, fugt og frost uden at ruste.
2. Emaljeret stål
   Glat overflade, fås i flere farver og skjuler fedtsprøjt godt. Mindre ridse- og slagfast end rustfri stål, men billigere.
3. Hærdet glas
   Populært indendørs for sit elegante, minimalistiske udtryk og plane montering i bordpladen. Kræver dog forsigtighed med tunge gryder og høje temperaturchok.
4. Støbejernsriste
   Uundværlige for stabilitet og varmefordeling. Til udendørs brug bør de være porcelænsemaljerede eller behandlet med højtemperaturlak for at undgå korrosion.
5. Messingbrændere
   Fantastisk varmeledningsevne og lang levetid. Messing tåler høj varme og rengøring med børste uden at miste formen – ideelt til både wok- og simmerkogning.

Udendørs konstruktion: Skabt til vejr og vind

• Korro­sions­bestandighed: Tæt svejsede hjørner, silikoneforseglinger og drænhuller i drypbakkerne leder vand væk og forhindrer stående fugt.
• Vindstabil flamme: Høje flammeskærme, indbyggede venturi-rør og lavtryksbrændere sikrer stabil forbrænding, selv når det blæser på terrassen.
• Beskyttede komponenter: Tændingsmoduler og piezo-ledninger er indkapslet i vandtætte bokse med IP-klassificering, så gnisten ikke kortslutter i fugtigt vejr.
• Aftagelige gasdyser: Letter skift mellem sommer-butan og vinter-propan eller konvertering til naturgas, hvis udekøkkenet rykkes til helårsorangeriet.

Indendørs konstruktion: Integration og komfort

• Plan indbygning: Glatte kanter og slimline-rammer gør det nemt at trække bageplader over kogepladen og giver et rent look.
• Let rengøring: Mindre samlinger og højtemperaturglasur i hjørnerne minimerer fedtophobning. Knopper og greb tåler opvaskemaskine.
• Børnesikring: Drejeknapper med push-&-turn-mekanisme forhindrer utilsigtet gasudslip, mens flammevagt (termosikring) lukker gassen ved slukket flamme.
• El-tænding: Én-hånds tænding betyder, at du ikke skal balancere med tændstikker – samtidig reduceres CO-udledning ved hurtigere antændelse.

Ydeevne i praksis

Effekt (kW): Indendørs zoner ligger typisk mellem 1,0-4,5 kW, mens udendørs wok-blus kan gå helt op til 7-9 kW. Overvej, hvad du oftest laver – lynstegning kræver høj spidsydelse, mens slow cooking nyder godt af lav, stabil simmer.

Wok- vs. Simmerkontrol:
En kvalitetsbrænder har to uafhængige gasringe: en ydre høj-effekt ring til searing og en indre mini-ring, der kan køre helt ned til 0,3 kW for chokoladesmeltning uden at brænde på. Kig efter step-less eller minimum 9-trins regulering.

Varmefordeling: Støbejerns- eller messingbrændere med “spider-legs” hulmønster fordeler gasstrålerne jævnt og giver færre kolde zoner i panden. Til udendørs, hvor vind kan afkøle grydebunden, er brede brænderringe med høj sekundærluft mest effektive.

Nøglepointer, før du vælger

1. Match materiale og finish til miljøet – glas er smukt indenfor, men rustfrit AISI 316 er kongen udenfor.
2. Sørg for vindskærme og korrosionsbeskyttelse, hvis blusset skal stå ude året rundt.
3. Indbyg tryghed: flammevagt, børnesikring og el-tænding er nærmest standard indenfor – ekstraudstyr udenfor.
4. Tjek effektområdet: Minimum 0,3 kW for saucer, maksimum ≥ 7 kW for wok.

Med disse byggesten på plads får du et gasblus, der ikke bare ser godt ud i køkkenet eller på terrassen, men som også præsterer optimalt år efter år.

Installation, ventilation og placering i indretningen

Et gasblus i køkkenet skal tænkes ind i rummets ventilations­flow fra første streg på plantegningen. Følg disse pejlemærker:

• Emhættekapacitet: Regn med mindst 20-25 m³/t pr. cm kogepladebredde. Et 60 cm gaskomfur kræver altså ca. 1 200-1 500 m³/t for at fjerne fugt, lugt og forbrændingsgasser effektivt. Vælg en model med kant­suget og indstil automatikken til at starte, så snart du tænder blusset.
• Afstand til brandbare materialer: Dansk standard foreskriver min. 65 cm fra blus til overskabe/emhætte (80 cm ved wok­brændere over 4,0 kW). Sidevægge af træ eller laminat skal holdes min. 20 cm fra bluscentret, ellers kræves gnist- og varmefast plade.
• Bordpladekompatibilitet: Massivt træ og kompaktlaminat kræver varmeafskærmning i udskæringskanten. Sten, keramik og stål klarer temperaturen uden ekstra indsats, men sørg for korrekt fugning, så spildt væske ikke løber ned til gas­dyserne.
• Integration i layout: Placér blusset mellem vask og køleskab i den klassiske køkken­trekant (højst 1,2 m mellem stationerne) – så minimerer du spildtid med grydeflyt.
• Gasinstallation: Fast naturgas skal udføres af autoriseret VVS’er. Husk trykprøvning og lækagetest før ibrugtagning.

Udendørs placering: Læ, underlag og mobilitet

Et udekøkken eller campingblus er mere fleksibelt, men stiller særlige krav til omgivelserne:

• Placering i læ: Vindforhold påvirker flammen markant. Stil blusset, så bygninger, læskærme eller beplantning bryder vinden, uden at du går på kompromis med sikker flugtvej.
• Afstande: Hold min. 1 m til brandbare vægge, hegn og møbler. Under grilltag eller pergola skal loftshøjden være min. 1,5 m over blusset og åbent på tre sider.
• Underlag: Fast, plant og ikke-brændbart: betonfliser, metalbord eller varmefast plade. Græs og træterrasse kræver gnistbakke eller beskyttelses­måtte.
• Opbevaring af gasflasker: Stil flasken i oprejst position, ventileret og aldrig i direkte sol. Har du flasken i skab, skal der være perforeret bund eller friskluftsrist.
• Vejrbeskyttelse: Rustfri AISI 304/316 stål og pulver­lakeret aluminium tåler nordisk klima, men brug overtræk, når blusset står ubrugt. Tør koblinger af, og smør O-ringe med silikonefedt hvert forår.
• Mobilitet: Overvej hjul med lås eller let aftagelige moduler, hvis udekøkkenet skal rykkes væk om vinteren.

Æstetiske overvejelser i indretnings-hjørnet

Et gasblus er både arbejdsredskab og blikfang, så lad funktion og design spille sammen:

• Materialematch: Sort glasplade harmonerer med mørke bordplader og matte armaturer, mens rå støbejernsriste klæder et industrielt look med beton og rustfri stål.
• Arbejdshøjde: 90-92 cm er ideelt for de fleste, men byg lavere (88 cm) til wok­stationer, hvor du arbejder med høje pander.
• Zoner: Skab tydelige madlavnings- og serveringszoner. Indendørs kan du integrere en breakfast bar, udendørs et sidebord i teak til afsætning. Giv 30-40 cm fri bordplade på hver side af blusset.
• Lys og stemning: Indendørs kan LED-strips under overskabe fremhæve glaspladens glans. Udendørs giver varme pendler eller lanterner en hyggelig spisezone og øger sikkerheden, når mørket falder på.

Med den rette placering, ventilation og designintegration kan du få det bedste ud af både indendørs og udendørs gasblus – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller æstetik.

Købsguide og anbefalinger: Sådan vælger du rigtigt

Her er vores komprimerede, men komplette købsguide til dig, der står over for at vælge det rigtige gasblus – uanset om det skal bruges i køkkenet, på terrassen eller på fjeldet.

Tjekliste før du trykker ”køb”

• Brugsscenarie
  • Daglig madlavning: Vælg et indbygnings- eller fritstående blus med høj effekt­spredning (min. 7 kW total) og præcis simmerzone.
  • Udekøkken/terrasse: Gå efter modeller i rustfri stål eller aluminiseret stål med IP-klassificerede tændingskomponenter og vindskærm.
  • Camping/vanlife: Fokusér på lav vægt, foldbare ben og regulator til 30/50 mbar. Husk EN 521-mærkning.
• Tilgængelig gasart
  • Naturgas-hjem? Køb et blus forberedt til G20 (20 mbar) eller med medfølgende konverteringssæt.
  • Flaskegas (LPG) er standard udendørs – vælg dyser til propan/butan og regulator der matcher landets krav.
• Sikkerhedsfeatures
  • Flammevagt/termosikring (krav indendørs, stærkt anbefalet udendørs).
  • Piezo- eller el-tænding med børnesikring.
  • Antiskrid-gummifødder eller fast boltmontage til mobile enheder.
• Service & reservedele – kan brænderhoveder, dyser og gnistsystem skaffes om 5-10 år? Tjek forhandlerens reservedels­liste.
• Rengøringsvenlighed – glaskeramisk top er lettest at tørre af; emalje og støbejern kræver oftere iblødsætning og oliebehandling.
• Budget & design – prisspændet går fra ca. 300 kr. (enkelt campingblus) til 12.000 kr.+ (premium udekøkken-modul). Afsæt 5-10 % ekstra til slanger, regulator og eventuel installation.

Do’s & don’ts

• Do: Mål altid udskæringen i bordpladen før du bestiller.
• Do: Lad autoriseret VVS-installatør tilslutte naturgasblus.
• Do: Opbevar gasflasker oprejst, ventileret og aldrig under kogepladen.
• Don’t: Brug aldrig et udendørs campingblus indendørs – kulilte­risiko og ugyldig forsikring.
• Don’t: Forlæng aldrig gasslangen med ”havecenter-koblinger”. Brug kun DS-/EN-godkendte slanger i korrekt længde.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

1. At overse trykforskelle: 30 mbar-regulator på et 50 mbar-apparat giver dårlig flamme og sod.
2. Placering for tæt på brændbart materiale: Husk minimum 5 cm afstand til sidevægge og 65 cm til emhætte.
3. Ignorere vind: En terrasse i gennemtræk kræver sideburner med højere effekt eller vindskærm.
4. Glemme vinterbrug: Butan ”fryser” ved 0 °C – vælg propan, hvis du vil stege bøffer i frostvejr.

Kort opsummering af nøgleforskelle

• Godkendelser: Indendørs = EN 30 + flammevagt | Udendørs = EN 521, ofte uden flammevagt.
• Materialer: Indendørs prioriterer design og nem rengøring | Udendørs prioriterer vejrbestandighed.
• Gasart: Naturgas fast installation | LPG mobilitet.
• Ventilation: Emhætte & aftræk indendørs | Fri luft og afstand udendørs.
• Sikkerhed: Forkert placering annullerer garanti og kan koste forsikringsdækning.

Konklusion: Start med at definere hvor og hvordan du vil lave mad, vælg derefter gasart og sikkerhedsniveau – så falder resten (materialer, design og budget) hurtigt på plads.